Bornholm
Bornholm - Solskinsøen i Østersøen
Pris pr. person: DKK 3995,-
Tillæg enkeltværelse 850,- | Rabat for 3. og 4. person i værelset: kr. 300 pr. person
Vi bor syd for Allinge på Hotel Abildgaard, som ligger skønt nær skov og strand. Alle værelser er med bad/toilet. På hotellet er der en stor terrasse med siddemøbler og et dejligt poolområde. En lokal guide følger os to af dagene på spændende udflugter.
DAG 1
Vi kører over Storebæltsbroen, på tværs af Sjælland og via Øresundsbroen til Ystad i Sverige. Undervejs holder vi pauser, hvor vi kan få noget at spise og strække benene. Fra Ystad sejler vi til
Rønne og kører direkte til hotellet for indkvartering og en dejlig middag. Til maden er der drikkevarer (øl, vand og vin) ad libitum inkluderet i prisen.
DAG 2
I dag har vi vores første dag med guiden. Vi ser Sydbornholm, og første stop er Dueoddes fine hvide strand efterfulgt af det hyggelige fiskerleje i Snogbæk. Vi holder frokostpause i Svaneke for derefter at bruge noget tid i byen og opleve deres kendte torvedage. Her er masser af butikker og værksteder, vi kan besøge, inden vi kører ad den flotte østbornholmske kyst hjem til hotellet.
DAG 3
I dag skal vi også på udflugt med guiden, og denne gang besøger vi Nordbornholm. Vi starter ved det flotte Hammershus Besøgscenter. Herfra får man et godt kig til Hammershus, og man kan læse om stedets historie. Der køres videre til fiskerlejet i Vang. Det var ved denne by, der blev kendt for sit stenbrud, der var i aktivitet indtil 1974. Vi besøger Hasles berømte silderøgeri, hvorefter vi kører til den kendte rundkirke, Østerlars Kirke. Vi slutter dagen af med en hyggelig tur til Gudhjem, hvor vi spiser frokost og oplever byen på egen hånd. Måske frokosten skulle være ”Sol over Gudhjem”.
DAG 4
I dag er der tid på egen hånd, hvor man kan slappe af og hygge på hotellet. Man kan også vælge at tage på tur til Christiansø, hvor man sejler fra Gudhjem. Her kan opleves den flotte natur, samt Store Tårn og Lille tårn, der i dag fungerer som museer. Der kan også nydes en lækker frokost på Christiansø.
DAG 5
Sidste dag går turen hjem ad samme rute som udturen efter en oplevelsesrig rejse til et af de skønneste steder i Danmark.
Praktisk information
Afrejse dato
12 juni, 2021
Opsamlingsrute 3
Hjemkomst
onsdag 16 juni 17:00, 2021
Inklusiv i rejsen
Al kørsel, også udflugter, entré til Østerlars Kirke, hotelophold på dobbeltværelser med bad/toilet og halvpension, drikkelse (øl, vand og vin) ad libitum i 3 timer under aftensmaden, lokalguide 2 dage, færge og broafgifter.
Ekslusiv i rejsen
Øvrige entréer, sejltur til Christiansø, frokoster og drikkevarer.
Opsamlingsrute | 3 |
---|---|
Svendborg v. Ærøfærgen | 06:00 |
Ringe v. p-plads v. OK-tanken | 06:25 |
Odense, Ørbækvej 100 (gl. Amtsgården) | 06:50 |
Odense, Dannebrogsgade | 07:00 |
Nyborg v. vejerboden | 07:40 |
Bestil rejsen i dag
Udfyld nendstående formular og tryk “Gå til næste skridt” for at kunne oplyse om rejsemål, indkvartering og evt. forsikringer.
Personlige oplysninger for dig, der bestiller:
Du er ved at bestille en rejse til
Bornholm
Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.